Flere undersøgelser viser, at ansatte ikke siger op på grund af job eller kolleger – men flygter fra dårlig ledelse. Derfor betaler det sig at fremstå klar og tydelig som leder og have styr på den øvrige ledelse. Det giver dig bedre mulighed for at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere.
“Hvis du synes, du har tingene under kontrol, så kører du for langsomt”
– Mario Andretti, italiensk Formel-1 racerkører
Sørg for arbejdsro
Uanset om du er ejerleder eller ansat leder, skal du gøre dig umage for at forstå dine medarbejdere og udstikke rammerne og grænserne for arbejdet i virksomheden. Det giver færre ”forstyrrelser” i arbejdet, mindre usikkerhed og højere effektivitet – kort sagt arbejdsro.
God ledelse betaler sig
God ledelse kan aflæses på bundlinjen og på faktorer som omsætningshastighed på medarbejdere, tiltrækningskraft og ikke mindst effektivitet. Ledelse handler også om at få nye medarbejdere hurtigt i gang. Effektiv indføring giver hurtigere resultater, færre fejl og bedre trivsel.
”Vi har fundet en person, der kalder en spade for en spade, og hos hvem øjenkontakten ikke er flakkende. Det holder jeg meget af”
Christoffer Hensberg,
Moutup, Ø.Assels, Mors
Le – se det positive, fordi ingen medarbejdere i vores optik kommer på arbejde for at lave noget møg. Alle vil i udgangspunktet gerne bidrage, men der kan være forskellige forhindringer for, at de leverer en tilfredsstillende indsats. Med potentialebrillerne på kan du betragte den enkelte medarbejder og med udgangspunkt i det positive forsøge at rette op på det, der måtte trænge til det.
Del – vær omhyggelig med at uddelegere, fordi du hver gang, du vil aflevere en opgave til en medarbejder, skal vurdere, om medarbejderen er i stand til at udføre opgaven eller har brug for instruktion eller oplæring. De fleste vil gerne men kan måske ikke helt løfte opgaven. Du skal som leder være omhyggelig med at vurdere medarbejderens forudsætninger for at komme i mål med opgaven, før du videregiver den. Så er der størst chance for succes. – Og det er vigtigt, at du har fokus på at uddelegere det, der giver mening. Husk på, at du som leder er en dyrere arbejdskraft og derfor skal beskæftige dig med de rigtige ting.
Se – følg op, følg op, følg op, fordi det er så vigtigt at følge tingene til dørs. Vi ved erfaringsmæssigt, at det oftest er her, kæden er hoppet af, hvis noget ikke er lykkedes. Det er ikke nok at give en opgave videre. Det er utroligt vigtigt efterfølgende, at du som leder spørger til, hvordan det går med opgaven. Du skal løbende vende tilbage til det for at sikre dig, at opgaven bliver løst på den måde, du som leder ønsker det.
Vi ved, at det er lettere sagt end gjort, men vor mangeårige erfaring som sparringspartnere og trænere for ledere har vist os, at det er værd at have fokus på og arbejde med.
Tryk på boblerne og læse mere om de forskellige emner.
Gode råd fra en ”gammel kone”
Moutrup, Øster Assels, Mors.