Når man mister en pårørende, kan man stå med mange tvivlsspørgsmål om blandt andet skiftet. Få et gratis uforpligtende møde med en jurist inden I træffer de svære beslutninger! På mødet vil I blive rådgivet om selve skiftet, herunder fordele og ulemper ved de forskellige skifteformer. Alle Landbo Limfjords jurister har mange års praktisk erfaring i dødsbobehandling. Landbo Limfjord yder derudover specialiseret rådgivning omkring dødsboskat, og vores revisor med speciale i beskatning af dødsboer deltager ligeledes i det uforpligtende møde, såfremt det er relevant.
Gratis møde om skifte af dødsbo og uskiftet bo
Dødsbobehandling
Er du arving eller nærtstående til en afdød, opstår der en række spørgsmål på det økonomiske område, som det kan være svært, at forholde sig til.
Inden for en forholdsvis kort periode, ønsker skifteretten besked om, hvorledes boet ønskes behandlet.
For at vurdere dette optimalt, skal der skaffes et overblik over hvilke aktiver og passiver der er i boet, og hvorledes eventuelle indtægter og udgifter vil være i en perioden indtil boet sluttes.
Ved boets slutning, skal der indsendes en boopgørelse og evt. selvangivelse til skat. Boopgørelsen gør rede for hvorledes boet er realiseret og delt mellem arvingerne, ligesom boafgifterne er beregnet.
En del boer – især de mindre boer – er relativt ukomplicerede. Her kan arvingerne selv forestå boets opgørelse eller der ønskes måske hjælp for at forebygge, at der skal opstå uenighed mellem arvingerne.
I andre boer vil en optimal behandling forudsætte en grundigere undersøgelse af boets forhold inden der gives skifteretten besked om, hvorledes boet ønskes behandlet.
Især i boer med skatterelevante aktiver, f.eks. erhvervsaktiver, værdipapirer mv. kan det med fordel overvejes, hvordan aktiverne skal realiseres, og hvilken behandlingsform, der skal vælges.
Boer over en vis størrelse vil være skattepligtige, hvorimod andre boer er skattefrie. I en række situationer, vil den valgte behandlingsmåde være afgørende for, om boet kan blive skattefrit.
På Landbo Limfjord tilbyder vi et indledende og uforpligtende gratis møde til arvingerne for at få problemstillingerne belyst og besvarelse af spørgsmål. På mødet vil vi deltage fra juridisk afdeling sammen med en af vore dødsboskattespecialister.
Læs mere om privat skifte eller uskiftet bo her.
Ring til os på tlf. 96153000, hvis du ønsker et uforpligtende møde.